---
title: "Vores historie"
date: "2026-08-20"
created: "2026-06-30"
---

[Hjem](https://braedstrup-fjernvarme.dk/)

                    [Om os](https://braedstrup-fjernvarme.dk/om-os)

                [Vores historie](https://braedstrup-fjernvarme.dk/om-os/vores-historie)

# Vores historie

## Brædstrup Fjernvarme fra år 1960 til 2000

Af Erik Rask Petersen

### Starten

Af beslutningsprotokollen fremgår, at der i begyndelsen af 1960 på foranledning af de hidtidige 23 varmeforbrugere under Brædstrup Elværk (herfra havde man sidst i fyrrerne leveret spildvarme til nogle naboer) blev nedsat et udvalg bestående af murermester Egon Risom, biografdirektør A. Bay-Nielsen og købmand Knud J. Neergaard med det formål for øje at danne et selvstændigt selskab til at overtage og videreføre den af Brædstrup Elværk hidtil drevne "fjernvarmecentral" i Skolegade, når elværket med udgangen af september 1960 overgik til VOH - Vestbirk Oplands Højspændingsanlæg.

Udvalget foretog med baggrund i anførte diverse undersøgelser og udarbejdede et udkast til vedtægter for et sådant selskab.

Den 4. april 1960 afholdtes stiftende generalforsamling på Centralhotellet (der, hvor Jyske Bank i dag ligger), og Brædstrup Fjernvarmecentral i.m.b.a. var en realitet.

Som første bestyrelse valgtes murermester Egon Risom, malermester Tage Rohde, installatør A. Hansen og købmand Knud J. Neergaard, mens arkitekt H. Ehlers indtrådte som kommunens repræsentant.

Efter konstitutionen, hvor Egon Risom valgtes til formand, trak bestyrelsen i arbejdstøjet, idet der var enighed om hurtigst muligt at leve op til den nyligt vedtagne formålsparagraf-nemlig, at "overtage og drive det af Brædsted Elværk hidtil drevne varmeværk på en sådan måde, at interessenternes og deres lejeres forbrug C/f varme til opvarmning af lokaler og brugsvand 111. v. blev produceret og leveret billigst muligst, ligeledes al overtage den hidtil drevne badeanstalt og fortsatte denne drift og endelig at overtage elværkets maskinhal, bestyrerboligen og øvrige tilhørende bygninger, som skulle søges udnyttet mest formålstjenligt og økonomisk bedst mulig".

### Den daglige drift og udvikling

Bestyrelsen kom godt fra start og fik foden under eget bord.

Langsomt kom flere private og institutioner i bymidten til, og ledningsnettet udvidedes, ligesom kedelbestykningen på centralen rettedes til efter det øgede aftag - en udvikling, der accelererede yderligere, da kommunen op i 1960'erne besluttede, at fremtidige udstykninger i byen skulle fjernvarmeforsynes.

Da Brædstrup by op gennem 1970'erne var ude for en kraftigt vækst, idet indbyggertallet voksede fra ca. 2.000 til ca. 3.000, gav det selvsagt pres på med diverse udvidelser såvel inde som ude. Omkring 1980 var vel op mod 90% af byen (sygehuset undtaget) fjernvarmeforsynet, så man kan roligt sige, at fjernvarmeetableringen i 1960 var en succes.

### Energikrisen i 1970'erne

Midt i succesen indtraf verdenspolitiske begivenheder, der fik og stadig har en indflydelse på den daglige drift, og det var energikrisen midt i l 970'erne.

Den 18/1 1974 steg olieprisen fra 286,00 kr. til 502,00 kr. pr. ton, og prisen fortsatte yderligere med at stige de følgende år. Afregningspriserne til forbrugerne steg tilsvarende.

Disse stigninger gjorde, at forbrugerne ganske naturligt prøvede at reducere deres varmeforbrug - bl.a. ved en større nedkøling, men her nok ikke helt følte, at det forholdsmæssigt kom til udtryk i afregningsprisen, hvilket havde årsag deri, at

:fjernvarmecentralen jo så skulle bruge mere olie for at få fremløbstemperaturen op igen.

Det gjorde også, at fjernvarmecentralen måtte tænke i andre baner - nemlig i energibesparende foranstaltninger for derigennem at begrænse olieforbruget - et forhold de skiftende bestyrelser lige siden har været opmærksomme på.

### Jagten på fremtidens energikilde

Energikrisen bed sig fast, og der var ringe udsigt til, at "de go'e gamle dage" med lave varmeudgifter ville vende tilbage.

Den siddende bestyrelse begyndte så småt at se på alternative opvarmningsformer og havde herunder kontakt med Skærbækværket for undersøgelse af kraftvarme i Brædstrup.

De beregninger, der i den anledning foretoges, tilsagde ikke økonomi i et sådant projekt, hvorfor bestyrelsen i stedet i oktober 1983 bad Dansk Arkitekt- & Ingeniørkontor i Silkeborg udarbejde en teknisk og økonomisk analyse over diverse opvarmningsformer, det være sig oliefyringsanlæg, naturgasanlæg, halmfyringsanlæg, spånfyringsanlæg, flis fyringsanlæg og kul fyringsanlæg.

Analysen pegede på et kul fyringsanlæg som det mest rentable, hvorfor byrådet blev kontaktet med henblik på en forhåndsudtalelse omkring det miljømæssige og eventuel placeringsmulighed.

Byrådets svar indløb medio 1984 og var et afslag. Man var bange for, at et kulfyringsanlæg forurenede for meget.

Bestyrelsen arbejdede ufortrødent videre, og efterhånden tegnede der sig et billede af enten et anlæg med affaldstræ/flis eller direkte naturgasfyring.

Der har i de skiftende bestyrelsers arbejde altid været en høj grad af konsensus, men for en sjælden gangs skyld var der uenighed om, hvad man skulle anbefale over for forbrugerne, idet 3 medlemmer var for affaldstræ/flis, mens 2 var for naturgas.

Man valgte derfor, at gå til den ekstraordinære generalforsamling den 7/10 1985 og forelægge begge projekter og med følgende indstilling:

"I henhold til vedtægtens § 2 må bestyrelsen nødvendigvis pege på træaffald/flis som den fremtidige opvarmningsform, selv om man ikke skal lægge skjul på, at meningerne herom i bestyrelsen er delte.

Debatten har vist, at spørgsmålet nok ikke kan afgøres på økonomi. Bestyrelsen kan de1for afgive tilsagn om, at man loyalt vil bringe det til udførelse, som generalforsamlingen måtte beslutte sig til".

På generalforsamlingen, hvortil var mødt 91, viste der sig et stort flertal for naturgas, idet 63 var for dette, mens 28 var for affaldstræ/flis. På spørgsmål oplystes, at tilslutning efter foreliggende planer tidligst kunne finde sted i 1987.

Bestyrelsen går derfor straks i gang med at undersøge diverse muligheder for optimering af driften, hvilket i 1993 resulterer i et projekt til et helt nyt anlæg, som skønnes at beløbe sig til 28 mio. lu-..

### Kraftvarmeværket på Østervang

Projektet bygger på installation af 2 gasmotorer til såvel varme- som elfremstilling og opførelse af en 1000 m3 akkumuleringstank, mens det hidtidige værk så skal indgå som aflastning.

Den øgede elproduktion, et nyt elafregningssystem, øgede leverancer til bl.a. sygehus og endnu ikke fjernvarmeforsynede dele af byen, diverse tilskud fra staten - herunder bl.a. CO2-10-øren, ville gøre et sådant værk særdeles rentabelt og endda give mulighed for en klædelig nedsættelse af varmeprisen, som på daværende var på 425 kr. pr. MWh - en af de højeste i Vejle Amt.

Projektet, hvor Brædstrup Totalenergi står som bygherre, forelægges kommunen for hjemsøgelse af kommunegaranti, hvilket kommunen går ind for, men dog således, at garantien til kraft/varmeværket ydes direkte overfor Brædstrup Fjernvarme i.m.b.a., og at en varmeprisnedsættelse maximeres til 10%, for at gælden kan afvikles hurtigere.

De skitserede betingelser accepteres af bestyrelsen og arbejdet igangsættes og afsluttes i 1994 og med indvielse den 5/11. Den samlede anlægssum kan da opgøres til 26,3 mio. kr"

### Et moderne fjernvarmeværk

Størsteparten af de forudsætninger/forventninger, bestyrelsen gjorde sig, da den traf beslutning om opførelse af det nye værk, har siden vist sig at holde stile. Brædstrup Sygehus er bl.a. tilkoblet nettet, ligesom varmeplan med tilslutningspligt er vedtaget af kommunen med det til følge, at yderligere tilslutninger er pågået. Alt er det selvfølgelig kommet forbrugerne til gode derved, at varmeprisen i 2000 nu er nede på 300 kr. pr. MWh, gælden på det gamle værk er helt væk, mens det nye er betalt for mere end halvdelen.

Selv om der i indkøringsfasen har været flere mindre uheld med det nye grej, fremstår Brædstrup Fjernvarme i dag som et moderne, miljøvenligt og effektivt værk, hvor man forsøger, at holde sig på forkant med udviklingen på alle fronter - det på trods af politikernes ustandselige ændringer på de økonomiske forudsætninger, stigninger i naturgasprisen m.m., som er med til at påvirke økonomien i fjernvarmeværket og dermed varmeprisen til forbrugerne.

I dag er tilsluttet 1160 forbrugere på fjernvarmenettet i Brædstrup by - et tal, der formentlig kun vil stige, som nye udstykninger kommer til.

### Renovering af ledningsnettet

Til slut skal nævnes, at ud over de problemer, som kunne tilskrives føromtalte energikrise, var Brædstrup Fjernvarme først i 1980'erne ude for en hel del akutte rørskader og net problemer i øvrigt, som belastede driften en del. Årsagen hertil skulle hovedsagelig søges i et delvis nedslidt net visse steder i byen.

De ustandselige opgravning og reparationer gav en hel del forstyrrelser og dermed gener for forbrugerne.

Problemerne gav anledning til, at der i 1984/85 blev udarbejdet en net analyse, som kom til at danne grundlag for en renoveringsplan, som bestyrelserne siden har arbejdet efter og løbende reviderer.

### Naturgas og Brædstrup Totalenergi

Ingen kunne på daværende vide, at beslutningen skulle blive begyndelsen til en turbulent periode i Fjernvarmecentralens virke.

Der skete nemlig det, at inden beslutningen føres ud i livet, modtog bestyrelsen et tilbud fra Naturgas Syd om opførelse af et naturgasfyret kraft/varmeværk, hvori indgik en gasdrevet turbine for varmeproduktion - et tilbud, som godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i maj 1986, og Brædstrup Totalenergi ApS, som er det selskab, der skal producere og sælge varme til Brædstrup Fjernvarme, dannes.

Det blev ikke Naturgas Syd, der direkte gik ind og ejede Brædstrup Totalenergi ApS, men et datterselskab af flere naturgasselskaber, Jysk Naturgas Produet A/S, Silkeborg.

Arbejdet med opførelse af et nyt værk går umiddelbart herefter i gang og afsluttes efteråret 1987, hvor også bestyrelsen får generalforsamlingens accept til at sælge den gamle central og optage et lån på 2,5 mio. kr. til følgeinvesteringer i forbindelse med udflytningen til Østervang.

Næsten samtidig med, at det første varme vand løber ud i rørene fra det nye værk, springer en bombe. Naturgasselskaberne må ikke eje kraftvarmeværker!

Da Brædstrup Fjernvarme var stillet visse ting i udsigt ved byggeriet af det nye værk og gerne ville have sikkerhed for, at disse skete fyldest, turde man på daværende ikke selv overtage værket og de1med redde Naturgas Syd ud af problemet. Derfor måtte Brædstrup Totalenergi ApS sættes til salg og blev i 1989 ove1taget af Dansk Energisystem A/S (DES), hvori også var indblandet flere naturgasfolk. Selskabet viser sig imidlertid ikke at være kapitalstærk nok til de aktiviteter, som selskabet er indblandet i. Resultatet bliver, at DES 3/5 1990 træder i betalingsstandsning og begæres konkurs den 6/6 1990.

Eftersom Naturgas Syd var "fadderen" til den situation, som Brædstrup Fjernvarme var havnet i, fandt bestyrelsen det helt naturligt at rette henvendelse hertil.

Adskillige ting blev drøftet, mange løsningsforslag var oppe at vende, men der var ingen hjælp at hente - vel sagtens, fordi Naturgasselskabet i mellemliggende tid selv havde fået offentlighedens søgelys rettet mod sig på grund af nogle uheldige dispositioner og et overdrevent forbrug inden for den administrative forvaltning.

Da levering af varme er af vital betydning, må boet følgelig fortsætte driften af Brædstrup Totalenergi, og kommunen bliver i forbindelse hermed involveret via kommunegarantien for lånene i selskabet.

Kommunen måtte i næsten 2 år erlægge ydelserne på lånene, for så lang tid tog det, inden det lykkedes at finde en løsning, som kunne tiltrædes af brugerne i Brædstrup Fjernvarme, hvilket sker på en generalforsamling 22/6 1992. Og denne løsning gik i sin enkelthed ud på, at Brædstrup Fjernvarme overtog værket ved erlæggelse af 1,00 kr., ove1tagelse af gælden og betaling af de ydelser, som kommunen havde lagt ud.

### Overtagelsen og vejen videre

Imidlertid må ret hurtigt konstateres, at det overtagne værk i forhold til energipolitik og økonomisk god drift er forældet.

Iflg. planen renoveres net for ca. 1 mio. la-. om året, hvilket nok skal pågå nogle år endnu, før det er fuldt "up to date" med nutidens rørtyper med skumisolering.

Renoveringerne har helt klart haft sin virkning, idet tidligere års mange akutte brud er reduceret til ganske få, ja, næsten ingen, samtidig med, at varmetabet i ledningsnettet er reduceret. Også det er kommet forbrugerne til gode ved en forbedret driftsøkonomi, men ikke mindst ved færre driftsforstyrrelser.

### Personerne bag

Stor kontinuitet har præget de skiftende bestyrelser gennem de 40 år.

Således har der i alt kun været 15 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, hvoraf 4 - nemlig murermester Eilif Nielsen, fhv. kommunaldirektør Erik Rask Petersen, ingeniør Børge Andersen og fhv. kommuneingeniør Jens Aage Petersen skiller sig markant ud med "tjeneste" i henholdsvis 30 ½ , 21 ½ , 18 og 16 år.

Gennem årene har der kun været 5 formænd. Den første var murermester Egon Risom, der i oktober 1963 blev afløst af arkitekt Robert Roldskov. I september 1969 kom glarmester Carl Aage Groth til, og han blev i september 1976 afløst af ingeniør Børge Andersen, der sad frem til september 1992, hvor den nuværende formand, lektor Bjarne Thaarup tog over.

Kommunen har igennem alle årene på grund af sine lånegarantier haft et medlem i bestyrelsen. Også her har der været stor kontinuitet, idet der i alt kun har været 4 - nemlig sognerådsmedlem, arkitekt H. Ehlers fra 1960-65, sognerådsformand/borgmester Hans Mikkelsen fra 1965-75, borgmester Vagn V. Petersen fra 1975 til udgangen af 1993 og fra 1/1 1994 borgmester Preben Andersen.

Den nuværende bestyrelse består udover formanden, Bjarne Thaarup og den kommunale repræsentant, borgmester Preben Andersen, af murermester Eilif Nielsen, ingeniør Evald Nielsen og advokat Jens Bølling-Ladegaard.

Her ved 40 års jubilæet kan vist roligt siges, at alle bestyrelsesmedlemmer gennem årene med stor interesse er gået seriøst ind til opgaven og har udfø1t et stort og uegennyttigt arbejde til gavn for forbrugerne i Brædstrup Fjernvarme, og hele tiden har de, trods energikriser, turbulens omkring ejerforhold m.m., haft selskabets formålsparagraf for øje - nemlig, "at drive varmeværket på en sådan måde, at interessenternes/andelshavernes og deres lejeres forbrug af varme til opvarmning af lokaler og brugsvand m.v. blev produceret og leveret billigst muligt".

Til at hjælpe til hermed har Fjernvarmen haft en stab af dygtige medarbejdere.

Ligeledes her kan snakkes om kontinuitet, idet der gennem de 40 år kun har været 3 varmemestre - :først Harry Frost Jensen, fra 1965 til 1983 Børge Pedersen og nuværende Carl Erik Svendsen, der tiltrådte september 1983 efter forud i en kort periode at have været ansat som driftsassistent.

At værket i dag fremstår som et moderne, miljøvenligt og effektivt værk med en høj service og stor åbenhed over for forbrugerne, kan ikke mindst tilskrives sidstnævnte forening med en handlekraftig bestyrelse, der går professionelt til opgaven.

## Rekordlave priser, grønne investeringer og energikrise:
 Brædstrup Fjernvarme har holdt kursen siden 2013

 Den bedste måde at producere fjernvarme på er ikke nødvendigvis den samme fra dag til dag.

Med det udgangspunkt har direktør Jim Larsen og bestyrelsesformand Jørgen Korshøj i mere end et årti stået i spidsen for Brædstrup Fjernvarme gennem bortfaldet af statsstøtte, en historisk energikrise og store grønne investeringer.
 Strategien har været at udbygge og bevare flere produktionsmuligheder med det mål at holde varmeprisen blandt landets laveste.

Brædstrup Fjernvarme har ikke satset på at finde den ene rigtige løsning. Værket har satset på altid at have flere produktionsformer.

Det kan ses direkte i den daglige drift: Fra midten af maj til midten af august kan solen som regel klare varmeproduktionen i Brædstrup. De 18.600 kvadratmeter solfangere leverer i den periode så meget varme, at de øvrige anlæg kan stå stille.

Om vinteren er flere anlæg i spil. Her kan værket hente varmen fra varmepumpen, el- og gaskedlerne eller de to gasmotorer, som producerer strøm og varme på samme tid.

Valget afhænger af vejret, men også af priserne på gas og el.
 Er strømmen billig, kan elkedlen eller varmepumpen tage over. Er elprisen høj, kan gasmotorerne producere strøm til elnettet og samtidig levere varme til byen.

I Brædstrup har svaret på et uforudsigeligt energimarked derfor ikke været én ny teknologi.
 Det har været at have flere muligheder.

Den daglige drift handler derfor ikke kun om teknik. Økonomien spiller mindst lige så stor en rolle, og værket skal flere gange om dagen melde produktionen ind på et elmarked, der de senere år har fået langt flere markedsprodukter. Samtidig er den administrative opgave vokset med blandt andet CO₂-kvoter, databeskyttelse, beredskabsplaner og krav om indberetninger til Forsyningstilsynet.

### **Et værk med et grønt forspring**

Da Jim Larsen tiltrådte som direktør i januar 2013, var Brædstrup Fjernvarme allerede kendt langt uden for byen. Værkets solvarmeprojekter havde vakt international opmærksomhed, og solfangeranlægget blev dengang i avisartikler omtalt som et af verdens største.

Jim Larsen afløste Per Kristensen og kom med erfaring inden for blandt andet energi, varmeforsyning og intelligente elnet. Året efter blev Jørgen Korshøj valgt som formand efter Torkild Skifter, der havde stået i spidsen for bestyrelsen i otte år.

De første år bød på faldende varmepriser. Forklaringen var en kombination af en mild vinter, lave gaspriser, gunstige elpriser og en bedre udnyttelse af solvarmen.

På et tidspunkt var den årlige regning for et standardhus nede omkring 7.250 kroner.
 Det gjorde Brædstrup til landets næstbilligste fjernvarmeværk. Kun Hvide Sande, der kan bruge afgiftsfri strøm fra egne vindmøller i varmeproduktionen, var billigere.

Placeringen bekræftede Brædstrups position blandt landets billigste fjernvarmeværker.
 Men værket kan ikke selv styre alle de forhold, der påvirker varmeprisen.
 Vejret, energimarkederne, afgifterne og politiske beslutninger spiller også ind.

### **Værket mistede syv millioner kroner om året**

Det blev for alvor tydeligt ved udgangen af 2018. Her bortfaldt statens grundbeløb til de decentrale kraftvarmeværker. I Brædstrup forsvandt dermed en årlig indtægt på omkring syv millioner kroner.

Værket havde cirka 1.485 tilsluttede husstande. Fordelt på dem svarede tabet til omtrent 4.000 kroner pr. husstand. Få år efter placeringen som landets næstbilligste værk var der udsigt til en prisstigning på op mod 50 procent.

Jim Larsen, Jørgen Korshøj og den øvrige bestyrelse skulle finde et svar på de nye vilkår.
 Det blev ikke en ren spareøvelse. Værket valgte i stedet at investere sig til en produktion, der var mindre afhængig af naturgas.

Beslutningen byggede på et omfattende analysearbejde. Gennem EUDP-projekter undersøgte Brædstrup Fjernvarme blandt andet større solvarmeanlæg og energilagre, biogas og en transmissionsledning til Horsens. Projekterne har både udløst tilskud til investeringer og givet værket adgang til viden og erfaringer fra ind- og udland. De senere år har værket analyseret solceller, batterier, vindmøller og en større elkedel.

### **Investerede 33,8 millioner kroner i en ny varmepumpe**

Valget faldt på en 5,5 MW stor luft-til-vand-varmepumpe. Den blev installeret på Fjernvarmevej 2 og kom i drift i 2020.

Prisen var 33,8 millioner kroner, og værket fik et rentefrit lån og et stort energitilskud til investeringen.

Varmepumpen skulle reducere forbruget af naturgas med omkring 80 procent og skære cirka 5.000 ton af den årlige CO₂-udledning.
 For en standardhusstand var den forventede besparelse mellem 1.300 og 1.400 kroner om året.

Varmepumpen erstattede ikke de eksisterende anlæg, men gav værket endnu en produktionsmulighed.

Varmeprisen faldt i 2020 fra 375 til 300 kroner pr. MWh.

Efter at varmepumpen var kommet i drift, blev prisen året efter sat yderligere ned til 225 kroner.
 For en standardhusstand betød det, at den årlige regning faldt med knap 1.700 kroner til 9.515 kroner - en besparelse på cirka 15 procent.

Samtidig kom næsten 85 procent af varmen fra grønne energikilder.

### **Motorerne fik lov at blive**

Flere fjernvarmeværker har skilt sig af med deres gasmotorer som led i udfasningen af naturgas. I Brædstrup valgte man at vente.

Brædstrup Fjernvarme forventer samtidig en modernisering af rammevilkårene for kraftvarme. I dag betaler værket fuld naturgas- og CO₂-afgift af gasforbruget, selv om 40 procent af gassen er opgraderet biogas og ikke fossil naturgas. Frem mod 2030 forventer værket, at gassen bliver 100 procent vedvarende, og at motorerne dermed kan betragtes som CO₂-neutrale varmeproducerende anlæg.

Naturgassen skal også på længere sigt ud af varmeproduktionen her, men ledelsens og bestyrelsens vurdering var, at det ville være for tidligt at fjerne motorerne, før der fandtes en økonomisk og forsyningsmæssigt forsvarlig erstatning.

Den beslutning har vist sin økonomiske værdi. For når elprisen er høj, producerer motorerne både varme til fjernvarmekunderne og strøm, som sælges på elmarkedet.
 I 2025 gav driften af motorerne omkring otte millioner kroner, selv om motorerne krævede reparationer for cirka 1,5 millioner kroner hver.

Den grønne omstilling i Brædstrup har dermed ikke handlet om at afvikle fungerende anlæg hurtigst muligt, men om at nedbringe brugen af fossile brændsler uden at sætte økonomi og forsyningssikkerhed over styr.

Samtidig har værket prioriteret den løbende drift og vedligeholdelse. Der er investeret en million kroner i ny styring og datasikkerhed, mens en 30-årig vedligeholdelsesplan for ledningsnettet viser, hvilke strækninger der bør renoveres år for år.

### **Da energimarkedet gik amok**

Strategien blev sat på sin hidtil største prøve under energikrisen i 2021 og 2022. Gasprisen nåede i perioder op omkring 24 kroner pr. kubikmeter. Samtidig var elmarkedet præget af kraftige prisstigninger og store udsving.

Brædstrup måtte hæve varmeprisen. Men værket var ikke bundet til at producere varmen på den samme måde hele tiden.

Når gassen var dyr, kunne varmepumpen og elkedlen fylde mere. Når elprisen steg producerede gasmotorerne strøm. Om sommeren var solvarmen fortsat til rådighed uden indkøb af gas eller el.

Efter krisen blev prisen igen sænket, fra 375 til 340 kroner pr. MWh, og den blev fastholdt på samme niveau i 2025.

Energikrisen viste dermed værdien af de foregående års beslutninger. Flere produktionsmuligheder kunne ikke forhindre prisstigningerne, men de gav værket mulighed for at tilpasse produktionen efter priserne på gas og el.

### **Fjernvarmen bredte sig**

Sideløbende med investeringerne på værket blev fjernvarmenettet udvidet.

Galgehøj og Fredsbovej lå tidligere i et område, der var udlagt til naturgas. Siden kom både eksisterende ejendomme og nye boliger med på fjernvarmenettet. Senere fulgte erhvervsområdet i den nordlige del af byen, hvor flere virksomheder ønskede et alternativ til gas, elvarme og individuelle varmeløsninger.

Udvidelserne skulle kunne stå på egne ben, for de eksisterende andelshavere skulle ikke betale for, at nye områder blev koblet på.

Som et a.m.b.a. ejes Brædstrup Fjernvarme direkte af forbrugerne. Selskabet skal hvile i sig selv, og et eventuelt overskud skal derfor enten komme andelshaverne til gode gennem lavere varmepriser eller investeres i værket.

I dag forsyner Brædstrup Fjernvarme omkring 98 procent af byen og ligger fortsat blandt landets billigste værker.

Næste produktionsform kan blive en fliskedel eller en halmkedel, endnu en varmepumpe eller en ekstra akkumuleringstank. Valget vil i høj grad afhænge af fremtidens politiske rammer og afgifter.

Bag beslutningerne står en bestyrelse med stor anciennitet samt medarbejdere med solid erfaring fra den daglige drift. Et bestyrelsesmedlem har været med i 25 år og to i 20 år. Erfaringen handler ikke kun om teknik, men også om likviditet, afskrivninger, henlæggelser, lånemuligheder og driftsbudgetter. Resultatet kan aflæses i varmeprisen: Gennem de seneste ti år har en standardhusstand i gennemsnit betalt under 10.000 kroner om året.

Perioden med Jim Larsen som direktør og Jørgen Korshøj som bestyrelsesformand har budt på rekordlave varmepriser, bortfald af statsstøtte, store investeringer og en historisk energikrise. Hver gang forudsætningerne har ændret sig, har svaret været at bevare handlemulighederne.

Det vil også være udgangspunktet næste gang, energimarkedet bevæger sig i en retning, ingen havde forudset.